Denne klippe er oppe i San Jacinto bjergene et par tusinde meter højere end de omkringliggende ørken områder, og derfor langt mere behageligt efter midten af april når JT har 40 grader skyggen og klapperslanger under hver eneste sten. Det tager iøvrigt kun en par timers tid at køre imellem de to lokaliter.

Der er kvalitets ruter fra 5.4 til 5.11, med de fleste interessante linier i de lettere graderinger. Ruterne er 3-4 reblængder eller mere, og karakteriseret af fin, grebsrig granit, usammenhængende riss og flage systemer, og engageret rute finding. For det meste finder du få borbolte eller faste ankre på standpladserne. Med andre ord, der skal tænkes udover bare at trækkes hårdt. Perfekt for rutinerede klatrere med mere erfaring end muskler (mig) eller folk som vil ha en traditionel oplevelse.

Tahquitz er måske det sted på vestkysten af USA hvor klatrehistorien går længst tilbage. Allerede i 30erne var der tekniske bestigninger her af Chuck Wilts o.a., hvilket for dette kontinent er ganske tidligt. Royal Robbins etablerede den første amerikanske 5.9 i 1952 med den ultra klassiske "Open Book", dog var det ikke før de lokale klatrere opfandt det nu velkendte YDS graderings system i 56 at ruten kunne graderes. Tahquitz er med andre ord fuld af Kalifornisk klatre historie, og der er utallige anekdoter omkring hver eneste rute.

Tilgangen er ca 45 minutter og stejl som bare fanden.
Tahquitz har en nord, west og sydside. Tidlig start om sommeren giver mest skygge klatring. Bedste tid er forår og efterår.
Der kan dog klatres året rundt, med knædyb sne og tør klippe på sydvæggen om vinteren.
Normalt udstyr med kiler og friends er alt hvad du behøver på de nedenstående ruter. Små tcu-er er sommetider en fordel. Undtagelsen er ruten Open Book, som bedst er klatret med et par store Camalots.
Campering er officielt ikke tilladt på den store P plads for enden af vejen, dog er det ikke usædvanligt at folk sover i deres køretøjer en nat eller to. Rigtige campingpladser er ca 20 min væk.
Simple indkøbsmuligheder eksisterer i Idyllwild, flækken ved foden af klippen. Her er også en klatreforretning, Nomad Ventures, http://www.joshuatreevillage.com/515/nv.htm
Den nye guidebog fra Falcon skrevet af Gaines og Vogel, "Rock Climbing - Tahquitz and Suicide Rocks" koster 25 dollars og er forbavsende nok til salg hos Nomad Ventures.

Her en en liste over nogle ruter jeg har klatret. De er alle af høj kvalitet og rekommenderet.

left ski track, 5.6, 3 rl: Stejl med store greb. God vinter rute.

sahara terror, 5.7, 7 rl: En lang eventyr rute med svær rute finding, 5-6 overhæng og et defineret crux laaaangt sværere end den officielle gradering.

piton pooper, 5.7, 4 rl: Masser af fin let klatring afbrudt af en vedvarende, stejl og ganske anstrengende crux længde.

el wampo, 5.7, 5 rl: God rute med en fantastisk anden reblængde.

fingertrip, 5.7, 4 rl: Bedste lette rute i californien.

the jam crack, 5.8: Kun første reblængde er rekommenderet, ordinær riss rute med nogle brede passager.

the chauvinist, 5.8, 3 rl: Svær start og sjovt overhæng.

traitor horn, 5.8, 4 rl: Underlig og skræmmende. lav ikke denne først.

the long climb, 5.8, 7 rl: Særdeles fin rute med et veldefineret crux, nemlig den lokalberømte bevægelse rundt om 'den nedad hængende blok'. Anbefalet.

last grapes, 5.9, 1 rl: Hengemt og glemt, denne ganske fine rute er oppe på en hylde langt ude til venstre på nordvæggen.

open book, 5.9, 4 rl: Crux første reblængde efterfulgt af evige OW riss. Den første gang jeg klatrede denne rute tilbage i 91 med Sally Westergård havde vi kun een nummer 4 Camalot. Min kone førte fornylig OW reblængden og var særdeles glad for en #4½. Den mystiske kamin på tredje reblængde, graderet 5.6, er bestemt også mindeværdig.

hoodenett eller whodunit, 5.9, 8 rl: Uden tvivl den bedste rute på denne liste. Lang og vedvarende svær. Cruxet er på første reblængde, en tynd passage på et slab, en smule runout efter at risset beklageligvis forsvinder. Efter denne ukarakteristiske start er der masser af stejle riss og kaminer og andre lækre sager i samme skuffe. Sværhedsgraden dukker sjældent under 5.8 for mere end et par meter, dog er det aldrig urimelig vanskeligt.

dave's deviation, 5.9: Kun første reblængde rekommenderet. Fineste nier fingerriss udenfor Yosemite, 30 m lang og aldrig bredere end nummer 1½ friend.

super pooper, 5.10-, 4 rl: Evige tynde riss. Hård crux længde i mindre besværlige omgivelser. Selv de nemme passager er af høj kvalitet.

human fright, 5.10-, 2 rl: Lieback og smears. Ingen hvil, gå hurtigt, mange 1½-2 friends.

Et site med god beta fra en person der har klatret på tahquitz i mere end 25 år er http://www.sierraphotography.com/tahquitz/tahquitz.htm